Quantcast
Channel: The World According to Mitzie Mee dansk » Seoul
Viewing all articles
Browse latest Browse all 7

Dongdaemun, – en god handel efter mørkets frembrud.

$
0
0

Neonlys ser bare bedre ud, når det er mørkt.

Af uransagelige årsager har jeg altid elsket markeder. Jo større desto bedre. Jeg plejer ikke at købe ret meget, men nyder for det meste bare atmosfæren og fascineres af alle mennesker, som er samlet på et sted. Derfor er Dongdaemun markedet også selvskrevet på min liste over steder jeg altid vender tilbage til, når jeg er i Seoul.

Dongdaemun er et af de største markeder i Korea og startede som et natmarked primært for grossister. Idag er der åbent alle dage (undtagen mandag) kl. 10.30-5.00, men man får helt klart den største oplevelse, hvis man besøger markedet ved 21.00 tiden fredag eller lørdag. Det er en god idé at tage masser af kontanter med, da man ofte betaler mere, hvis man skal betale med kort.   

Underholdning foran Migliore, som primært er et shoppingcenter for det yngre segment af koreanske fashionistas.

Der er høj technomusik og ofte underholdning eller talentkonkurrencer foran de større shoppingmalls og man kan købe lækker traditionel koreansk mad ved nogle af de mange madboder langs vejene.

Der er flest tøjbutikker, men også mange andre specialbutikker langs de mindre veje. Bortset fra i de mest moderne fashion malls kan man ofte få forhandlet sig frem til gode rabatter eller evt. en ekstra top med i købet for samme pris. Jeg plejer at købe masser af sko når jeg er i Korea, da de er meget billigere end i Danmark og ofte fyldt med sjove detaljer.   

Mee and the Market.

Hvis man er på jagt efter en fake Louis Vuitton taske eller Nike sportstøj behøver man heller ikke gå forgæves, men det ville være synd ikke i stedet at kaste sig over nogle af butikkerne med koreanske mærker til meget overkommelige priser for helt ærligt; Hvor fedt er det at komme hjem fra Korea med en dårlig kopi, når der er så meget originalt koreansk at lægge pengene på?



Viewing all articles
Browse latest Browse all 7